|
PROCESUDVIKLING

Der bliver i disse år konkurreret mere og mere på marginaler i forhold til korrekt anvendelse og større smidighed med IT. IT og forretning skal under alle omstændigheder gå i parløb for at få varige resultater.
Implementeringer med SAP har i en årrække primært været anvendt til at rationalisere støttefunktioner som økonomi, indkøb etc - og i det hele taget en langt bedre sikring af budgetteringen på IT-området.
For at sikre konkurrenceevnen via IT er den moderne anvendelse gået 100% ind på at beskrive forretningen og virksomhedernes kerneprocesser. Både for at sikre, at disse anvendes optimalt inden et eventuelt implementeringsprojekt effektueres, men også for at sikre hurtigere reaktion såfremt strategien, teknikkerne eller markedet ændrer sig - hvorfor processerne også skal ændres.
Udfordringen er derfor at få implementeret de helt rigtige IT løsninger. Det vil sige løsninger, der understøtter forretningsprocesserne optimalt og er tilpasset virksomhedens organisation.
I vores dagligdag ser vi alt for ofte implementeringer, der ikke anvender de mange muligheder i SAP optimalt, og som ikke er beskrevet med hensyn til hvilke processer, de anvender. Resultatet er, at der findes flere ”versioner” af manuelle processer indenfor samme område.
Det er det væsentligste redskab i rygsækken, når konsulenterne fra Accuro skal forstå kundens forretning, produktsortiment og strategi. Vores konsulenter skal få forretning og IT til at hænge fuldstændig sammen og samtidigt sikre en forankring i forretningen, således at denne bliver selvhjulpen.
Accuro's fokus er som udgangspunkt de kritiske forretningsprocesser mens der sekundært også er fokus på at levere løsninger, der er baseret på SAP standard, Best Practice og SAP's industriløsninger.
Tilpasning af SAP standard bør kun undtagelsesvis komme på tale, hvor en kritisk forretningsproces ikke kan håndteres med standard SAP funktionalitet - eller kun blive løst indenfor SAP standard med en forringelse af selve processen.
SAP byder dog på et utal af muligheder, og vi er opmærksomme på, at der kun sjældent er den mest optimale løsning, der bliver valgt - primært fordi scopet (den rigtige proces) sjældent er lagt helt fast på forhånd.
Vores proceskonsulenter skal derfor have en dyb og indgående indsigt i vores kunders forretningsprocesser, og deltager derfor i mange typer af projekter - også udenfor SAP.
Eksempler på procesprojekter er for eksempel:
- Analyse og dokumentation af eksisterende processer AS-IS
- Design af TO-BE processer
- Implementering af TO-BE processer
- Optimering af TO-BE processer
- Design af processer til virksomheders nye forretningsområder - eventuelt understøttet af SAP
- Foranalyser til SAP økonomi med dokumenterede forslag til forbedret brug af SAP standard og processer.
De første 4 kan gælde for:
- Nyimplementeringer eller nye SAP moduler
- SAP reimplementeringer f.eks releaseskift
- Alle andre projekter hvor dokumentation af forretningslaget er essentielt
- tilfælde hvor virksomhedens ledelse fastlægger ny strategi.
Nye teknikker på markeder byder på helt nye muligheder for uafhængighed af flere interfacepartene eller automatisering af processer både internt og eksternt.
Når markedet ændrer sig og stiller nye krav til virksomhedens leverancer, skal dette operationaliseres i arbejdsgange, roller og bemanding.
Accuro deltager her i fastlæggelsen af, hvilke processer der med fordel kan automatiseres i SAP – ved brug af SAP's Best Practice løsninger. Også her er Accuro opmærksom på fordelene ved et tæt og langvarigt samarbejde med kunderne.
|