KARRIERE HOS ACCURO


Er du en pilespids foran, så læs videre. Accuro er i stærk udvikling og har løbende brug for erfarne og selvdrevne folk, som vil være med til at videreudvikle vores virksomhed.


 


Vi søger en energisk sælger som kan lide at have travlt.

Vi har travlt og derfor søger vi en sælger der kan sikre opgaver fremover for vores nuværende stab af konsulenter samt de nye som kommer ind.
Dit arbejde vil bestå af opsøgende salg, vedligeholde eksisterende kontakter og relationer samt opbygning af nye på det danske marked.
Accuro er et lille SAP konsulenthus på Frederiksberg med ønske om vækst. Du skal være med til at sikre dette ved opdyrkning af det eksisterende SAP marked i Danmark.
Som person er du selvdreven, struktureret, og har let ved at skabe en behagelig atmosfære omkring dig. Det vil være et stort plus, hvis du har kendskab til SAP men ikke et absolut krav.
Vi kan tilbyde en god grundløn samt en resultatorienteret bonuspakke.
Hvis du har mod på et lille selskab, hvor du får rig mulighed for at påvirke selskabets samt din egen udvikling så send din ansøgning til Svend Ørum, sgo@accuro.dk.


Vi søger en erfaren SAP FI/CO konsulent


Du kommer til at fokusere på SAP FI/CO som dit kerneområde i dit arbejde på komplekse kundeprojekter, der dækker alt fra rådgivning til implementering og optimering af SAP FI/CO.

 

Din dagligdag vil i høj grad foregå på kundernes lokationer, og du skal derfor være indstillet på rejseaktivitet primært i Danmark og i enkelte tilfælde også i resten af Norden.

Herudover har du mulighed for at arbejde på firmaets forskellige lokalkontorer, ligesom du også får mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis du foretrækker dette.

Du har minimum 5 års erfaring med SAP FI/CO - gerne fra store og komplekse projekter. Har du yderligere erfaring med SAP PS og BW/SEM, er det kun en fordel, men ikke et krav.

Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse og relevant praktisk erfaring fra en virksomheds økonomifunktion. På det personlige plan har du stor lyst til konsulentrollen, hvor du møder forskellige faglige miljøer hos kunderne og får erfaring fra arbejdet med forskellige SAP installationer.

Vi forventer endvidere, at du er udviklingsorienteret og har fokus på din faglige videreudvikling, herunder at tage de nyeste certificeringer.




Arbejde hos Accuro er sjovt..

Vi søger også konsulenter generelt, hvis du har kompetencer indenfor de services, Accuro leverer, solid erfaring - og blandt de bedste til dit fag.

  • Er du god til at stille dine egne mål, forene dem med kundens og mærke dit selvværd øges når du får succes? 
  • Ønsker du at deltage i en organisation, hvor du får faglig sparring med superdygtige kollegaer, og hvor der er udpræget værdibaseret ledelse og stor mulighed for at præge virksomheden?
  • Kan du nikke genkendende til Accuro’s værdier?

I så fald kan vi tilbyde masser af udfordringer og udviklingsmuligheder i et godt socialt miljø - og du finder ikke bedre kolleger.

Du kommer til at fungere som specialist inden for dit område, og vil arbejde med alle faser af et projekt - fra foranalyse/blueprint til implementering og rådgivning. Vi kan tilbyde en særdeles konkurrencedygtig løn med en ekstraordinær god bonusordning samt en række andre benefits.

Send en uforpligtende mail om dig selv, eller hvis du har yderligere spørgsmål.